Brudebuket
Blomster hører sig til i enhver sammenhæng.
Især når to mennesker mødes, og beslutter sig for at leve livet sammen.
Brylluppet er naturligvis brudeparrets vigtigste dag. En dag hvor kærlighed og tillid går op i en højere enhed. Bryllupsdagen vil for altid stå centralt i erindringen hos brudeparret, og det er derfor altafgørende, at alle de sanselige oplevelser omkring brylluppet fungerer optimalt.
Og her kommer brudebuketten ind i billedet. En smuk brudebuket får bruden til at stråle på bryllupsdagen. Brudebuketten er prikken over i`et, som lægger sig i udmiddelbar forlængelse af kjole, sko, hår og smykker.
Det er således vigtigt, at gommen, når han bestiller brudebuketten - som traditionen foreskriver - har øje for blomsternes symbolik eller farvernes betydning. Endnu vigtigere er det, at vi får kendskab til brudekjolens udseende. Buket og brudekjole skal selvfølgelig passe sammen.
Hos Amour Blomster hjælper vi gerne med inspiration til, hvordan jeres brudebuket skal se ud. Slå på tråden eller kig ind i vores butik, hvis I har brug for råd og vejledning.